Da 14-årige Khalid mødte op til behandling første gang, talte han knap nok. I dag har han fået et sprog til at forstå og håndtere sine traumer og smerter, fortæller to DIGNITY-behandlere
En kuffert fyldt med traumer.
Det er sådan, psykolog Helena Lund og fysioterapeut Jens Hjorthøj fra DIGNITY beskriver 14-årige Khalids tilstand, da de mødte ham. Det var ikke ligetil, da drengen mødte op til sin første psykologbehandling med sin mor sidste år.
I det borgerkrigshærgede Syrien forsøgte den dengang 10-årige Khalid at skærme hjemmets vinduer med papkasser. Det gjorde han for at beskytte sin mor og sine søskende, så de ikke skulle se de lig, der lå foran huset. Det er oplevelser, der har sat sig i kroppen på ham.
Efter flugten til Danmark har Khalid været særligt udfordret med angst, vrede, søvnproblemer og indelukkethed.
»Det kan være ret svært at udføre sit arbejde som psykolog, når patienten hverken kigger mig i øjnene eller svarer på mine spørgsmål. Alt, hvad han ville, var at sidde med en stressbold«, fortæller Helena Lund.
Traumer fra krigen havde også medført kropslige reaktioner hos Khalid. Han havde både ondt i nakken, skuldrene og knæene.
Tværfaglighed virker
Uge efter uge mødte Khalid og hans mor op til psykologbehandling hos DIGNITY. Med tiden åbnede han sig mere og mere op, selv om det meste af kommunikationen foregik uden ord. Khalid fik skridt for skridt redskaber til at håndtere angst, vrede og søvnproblemer. Og tingene blev gradvis bedre i løbet af seks måneder.
De fysiske smerter var stadig til stede. Senere blev Khalid henvist til DIGNITYs fysioterapeut, Jens Hjorthøj.
»Jeg forsøger at skabe et uforpligtende rum, hvor vi ikke snakker om hans traumer. Fokuset er på hans smerter i nakken, skuldrene og knæet. Jeg italesætter hans smerte uden at koble den sammen med krig«, fortæller Jens Hjorthøj.
Efterhånden bliver Khalid mere tryg ved behandlingen, og han åbner sig og begynder at involvere sig mere i samtaler omkring sine smerter.
Igennem fysioterapeutiske øvelser bliver Khalid også mere bevidst om sin egen krop, forklarer Jens Hjorthøj. Khalid mærker forskellen på høj og lav puls og forskellen på en spændt og afslappet krop.
»Det helt fantatiske er, at han begynder at sætte ord på sine smerter og følelser. Han har i dag en bevidsthed omkring sin krop, som han slet ikke havde, da vi startede første gang med at mærke, hvor han havde ondt på kroppen«, fortæller Jens Hjorthøj.
Helena Lund og Jens Hjorthøj er begge glade for den 14-årige Khalids udvikling.
»Her kan man virkelig mærke, hvordan tværfaglighed virker. Jeg er sikker på, at Khalid ikke havde været parat til at møde en fysioterapeut, før han havde talt med en psykolog«, fortæller Jens Hjorthøj.
Helana Lund supplerer:
»Tværfagligheden er nøglen til at nå ind til traumatiserede unge. Det skaber en sammenhæng mellem det indre og det ydre. Det er ikke kun vigtigt at konfrontere sin fortid og få kontrol over sin psyke. Det er i lige så høj grad vigtigt med den kropslige kontrol. Læren af det her tværfaglige forløb er, at man som menneske ikke kan kontrollere krig og ødelæggelse. Men du kan med nogle redskaber kontrollere dine tanker og kropslige reaktioner«.
Både Helena Lund og Jens Hjorthøj er begge forhåbningsfulde omkring Khalids fremtid.
»Det giver mig håb, når jeg ser en traumatiseret dreng gå fra at være tavs til at begynde at sætte ord på og nuancere sine følelser. Og det gælder ikke kun os behandlere, men det er noget, som han har taget med hjem til sin familie. Det er et stort skridt«, fortæller Jens Hjorthøj.
Helena Lund er stolt over, hvor langt man kan nå med behandling og den rigtige timing:
»Forløbet har også været med til at lette en del problemer i Khalids familie. Han er ikke længere bange for at være alene hjemme, og han har fået mere styr på sin vrede, sin angst og sine mareridt. Men han er også begyndt at drømme om at kunne spille fodbold en dag, når hans knæ tillader det. Men vigtigst af alt er, at han har fået et sprog for sine traumer og smerter«.
Khalid er et opdigtet navn af hensyn til patienten.
