Gæsteforsker i DIGNITY: Seksuel vold er tabubelagt og stigmatiseret

 

Jurister, behandlere og torturoverlevere har forskellige opfattelser af, hvad tortur er. Det undersøger DIGNITY’s gæsteforsker Vicky Canning.

Den irske kriminolog Vicky Canning er til daglig forsker og underviser ved University of Bristol 175 kilometer vest for den britiske hovedstad London.

Men i denne måned er hun gæsteforsker hos DIGNITY, hvor hun skal mødes med DIGNITY’s behandlere og jurister.

Hun er ved at lægge sidste hånd på bogen Torture and Torturous Violence – Transcending Definitional Boundaries of Torture, hvor hun med hjælp fra DIGNITY’s praktikere forsøger at indkredse begrebet torturlignende vold (torturous violence).

Sagen er nemlig, at begrebet tortur bruges forskelligt af forskellige mennesker.

Hvor jurister kan være tilbøjelige til at definere ordet ud fra FN’s torturkonvention*, kan andre – for eksempel psykologer eller ofre for torturlignende vold – være tilbøjelige til at bruge en bredere definition.

»Normalt ville jeg i mit arbejde nå frem til ét svar, én konklusion. Men det er ikke formålet her. Jeg ønsker ikke at kritisere jurister, der forsøger at stille stater til ansvar for tortur. Og jeg vil ikke sætte spørgsmålstegn ved udsagn fra overlevere, der siger, at de har været udsat for tortur«, siger Vicky Canning.

Et af formålene med bogen er at formidle forskellige definitioner og indkredse begreberne tortur og torturlignende vold.

Aktuelt fokuserer Vicky Canning på seksuel vold, som findes mange steder i samfundet. I mange tilfælde kommer oplysninger om seksuel vold ikke frem. Det gør de ikke i asylprocessen, men i mange situationer heller ikke i behandlingssituationer, som de findes på DIGNITY, påpeger Vicky Canning. Hun opererer med flere former for silence (tavshed) omkring problemet.

Der er social silence, som handler om, at seksuel vold er tabubelagt og stigmatiseret. Og så er der protection silence, som både kan skyldes, at offeret vil beskytte sig selv mod at skulle genfortælle frygtelige oplevelser, og at offeret vil skåne den lyttende for den chokerende beretning.

Men protection silence kan også skyldes, at behandleren selv har været udsat for seksuel vold og ikke magter at berøre emnet i sine spørgsmål til offeret. Seksuel vold er ikke noget, der bare sådan lige kommer for en dag i et behandlingsforløb. Man kan mødes med et offer mange gange og alligevel opleve, at vedkommende siger: »Der er noget, jeg ikke har fortalt«.

Gruppearbejde om tortur

Til daglig på universitetet i Bristol underviser Vicky Canning både kommende kriminologer og jurister, men også medicin- og tandlægestuderende, der kan møde torturoverlevere i deres arbejde.

»Når jeg inddeler mine studerende i grupper og bede dem svare på, hvad tortur er, er deres svar meget vage og abstrakte. Så beder jeg dem om at være konkrete, og mange bliver chokerede, når de skal forholde sig til de konkrete torturmetoder. I kølvandet på 11. september 2001 så vi, at mange akademikere rundt omkring i verden argumenterede for, at tortur kunne være acceptabelt i visse situationer – for eksempel i jagten på terrorister. Men de, der argumenterer for, at tortur er acceptabelt, skal også forholde sig til de konkrete torturmetoder. Hvis de bare taler abstrakt om tortur, er det for let at være for tortur«, siger Vicky Canning.

På universitetet inddeler hun de studerende i to grupper: Én skal argumentere for, hvorfor tortur aldrig må anvendes. En anden for, at tortur er acceptabelt i visse situationer – for eksempel i det tænkte scenario, hvor politiet skal afsløre og demontere en tikkende bombe.

»Det vigtige er, at de udvikler nogle etiske principper, som de kan bruge i deres argumentation. Men min erfaring er, at de fleste studerende når frem til, at det aldrig er legitimt at bruge tortur, når de konfronteres med, hvad tortur faktisk er. Så diskussionerne er meget relevante«, siger Vicky Canning.

Vicky Canning lægger vægt på, at hun er kritisk kriminolog. Dermed adskiller hun sig fra det, hun kalder administrative kriminologer, som eksempelvis arbejder med at gøre politiet mere slagkraftigt og øge overvågningen i samfundet. Og så er hun zemiolog – en forskningsgren, der ser på samfundsmæssige skadevirkninger af for eksempel frihedsberøvelse. Det græske ord zemia betyder skade.

Hun ser ingen modsætning mellem, at forskere på den ene side kommer med input til, hvordan myndighederne kan reformere systemer og metoder for bedre at forebygge skader og traumer hos asylansøgere eller indsatte i fængslerne, og på den anden side en radikalt kritisk tilgang til forskningen.

»Selvfølgelig skal både organisationer og enkeltpersoner komme med forslag til forbedringer. Og det er vigtigt. Men når hele systemer skader bestemte grupper såsom flygtninge, så kan disse forbedringsforslag kun være en del af en meget større og mere radikal indsats for at rydde skadevirkningerne af vejen. Vi kan jo godt skabe et system, der lægger vægt på asylansøgeres rettigheder og behandler dem med værdighed og respekt i stedet for nedværdigelse og eksklusion«, siger Vicky Canning.

 

*»I denne konvention betyder udtrykket »tortur« enhver handling, ved hvilken stærk smerte eller lidelse, enten fysisk eller mental, bevidst påføres en person med det formål at fremskaffe oplysninger eller en tilståelse fra denne eller en trediemand, at straffe ham for en handling, som han selv eller en trediemand har begået eller mistænkes for at have begået, eller at skræmme eller lægge tvang på ham eller en trediemand, eller af nogen grund baseret på nogen form for forskelsbehandling, når en sådan smerte eller lidelse påføres af eller på opfordring af en offentlig ansat eller en anden person, der virker i embeds medfør eller med en sådan persons samtykke eller indvilligelse. Smerte eller lidelse, der alene er en naturlig eller tilfældig følge eller del af lovlige sanktioner, er ikke omfattet.«