En eks-indsat og en fængselsbetjent gjorde indtryk på konference om strafcelle

 

Rækken af eksperter og politikere var lang, men det var formentlig to erfaringspersoner, der efterlod det stærkeste indtryk på strafcelle-konferencen i Fællessalen på Christiansborg onsdag den 1. september.

Tidligere indsat Emil Engel fra København og fængselsbetjent Steen Iversen fra Enner Mark Fængsel ved Horsens fortalte ud fra hver sit perspektiv om erfaringerne med isolation som disciplinærstraf. For den indsatte havde det alvorlige psykiske konsekvenser. For fængselsbetjenten betyder pligten til at ikende strenge disciplinærstraffe en stor udfordring, når man samtidig skal forsøge at opbygge en relation til de indsatte og forberede dem på en kriminalitetsfri tilværelse efter afsoningen.

Konferencen, der var arrangeret af Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY med SF’s retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt som vært, var velbesøgt både i den fyldte sal og ude ved computerskærmene, hvor mange fulgte med online.

Pædagogstuderende Emil Engel havde vi op til konferencen interviewet på video.

Emil Engel afsonede i 2019 en fængselsstraf for narkokriminalitet. På grund af overtrædelse af regler om brug af rusmidler og mobiltelefoner, blev han sendt i strafcelle og reagerede voldsomt:

»Jeg blev panisk og angst i rigtig voldsom grad«, sagde Emil på konferencen om sin oplevelse af at blive anbragt i strafcelle.

Steen Iversen, der har arbejdet i 10 år som fængselsbetjent, var mødt op i uniform. Han fortalte, at han i sin tid var gået ind i arbejdet på grund af det pædagogiske aspekt og for at »gøre en indsats for nogle mennesker«, som han formulerede det.

»Jeg har faktisk en knude i maven, fordi jeg sidder her som repræsentant for et system, der har gjort det her mod Emil«, sagde Steen Iversen efter at have lyttet til Emil Engels historie.

Steen Iversen hæftede sig ved årene 2015-16, da der blev strammet mærkbart op på regler om blandt andet mobiltelefoner, rygning og såkaldt upassende sprogbrug. Det fik antallet af strafcelleanbringelser til at sige markant og antallet af langvarige strafcelleophold til at eksplodere.

Steen Iversen oplever de stramme regler som en stor udfordring i det daglige arbejde, fordi han som fængselsbetjent er forpligtet til at straffe med strafcelle, samtidig med, at han skal hjælpe og resocialisere de indsatte.

Intet behov i Norge og Sverige

Norge og Sverige har i mange år klaret sig helt uden brug af strafcelle. Norge siden 2001 og Sverige helt siden 1976. Afskaffelsen skete i vore to nabolande med henvisning til skadevirkningerne på de indsatte og det manglende behov for at have dette redskab i fængselspersonalets disciplinære værktøjskasse.

Og ingen i Sverige har savnet strafcellen, fortalte juridisk rådgiver Lars Olsson fra den svenske Riksdags justitsombudsmandsinstitution.

At strafcelle skulle være overflødigt som redskab blev imidlertid afvist af Socialdemokratiets nye retspolitiske ordfører Bjørn Brandenborg:

»Det er vigtigt, at vi har nogle redskaber, der gør, at vi kan slå hårdt ned på dem, der ikke vil følge reglerne«, sagde han blandt andet.

Bjørn Brandenborg erklærede sig dog villigt til en drøftelse af reglerne. Det samme gjorde Venstres Jan E. Jørgensen, der især vil lægge vægt på, om de disciplinære sanktioner er effektive og virker retfærdige.

Ud over repræsentanterne for Folketingets to største partier, sad også retsordførere fra regeringens støttepartier Radikale, SF og Enhedslisten i panelet. De var alle stærkt kritiske over for den udbredte brug af strafcelle i danske fængsler og klar til at tage temaet op under forhandlingerne om en ny flerårsaftale om Kriminalforsorgens økonomi, som foregår dette efterår.

 

Antallet af strafcelleophold i danske fængsler er steget fra 2579 i 2015 til 4054 i 2020.

Antallet af langvarige strafcelleophold (15 dage eller mere) er eksploderet fra 7 i 2015 til 637 i 2020.

Foreløbige tal for 2021 peger på, at tallene fortsat ligger på et højt niveau.