Det britiske Rwanda-projekt er udsat – ikke aflyst

 

DIGNITY’s juridiske chef Therese Rytter giver svar på spørgsmål i anledning af sidste uges afgørelse fra Strasbourg, der i første omgang forhindrede udsendelse af asylansøgere fra Storbritannien til Rwanda

Tirsdag 14. juni betød en afgørelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, at et fly, der stod startklart på en militær flyveplads sydvest for London, blev forhindret i at flyve asylansøgere til Rwanda efter en aftale, som den britiske regering i april indgik med styret i det afrikanske land.

Selv om Storbritannien har meldt sig ud af EU, er landet stadig medlem af Europarådet, som menneskerettighedsdomstolen sorterer under.

Det danske socialdemokrati har siden starten af 2018 arbejdet for en lignende model, og i forbindelse med omtalen af den britiske aftale med Rwanda i april kom det frem, at det også er Rwanda, den danske regering og Socialdemokratiet har i kikkerten, når de taler om at sende mennesker, der søger asyl i Danmark, til et modtagecenter uden for EU.

Vi har spurgt DIGNITY’s juridiske chef Therese Rytter, der er næstformand i Europarådets Torturkomité, CPT, om konsekvenserne af den seneste udvikling.

- Hvad betyder afgørelsen fra Strasbourg for det britiske Rwanda-projekt?

Menneskerettighedsdomstolen udstedte såkaldte hastende »foreløbige foranstaltninger« i en konkret sag. Domstolen pålagde de britiske myndigheder ikke at udsende en af asylsøgerne i tre uger, indtil en endelig afgørelse foreligger i den verserende sag ved de britiske domstole. Disse »foreløbige foranstaltninger« – udstedt i medfør af artikel 39 (»Rule 39«) i domstolens reglement – er juridisk bindende for Europarådets medlemsstater. De udstedes kun i meget sjældne tilfælde for at forhindre overhængende fare for alvorlig »harm«, altså skadevirkninger, typisk i sager om deportation eller udlevering til lande, hvor der er risiko for, at de pågældende bliver udsat for umenneskelig behandling. For eksempel brugte domstolen reglen i sagen om den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj, da han blev forgiftet i Rusland i 2020.

 

Aflyst eller udsat?

- Er briternes udsendelse af asylansøgere til Rwanda så aflyst eller bare udsat?  

Lige nu betyder de »foreløbige foranstaltninger«, at Rwanda-projektet er udsat.

- Kan der stå et nyt fly klar om få uger?

Ja, det kan der i princippet. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har ikke udtalt sig om selve substansen – det vil sige om, hvorvidt en overførsel til Rwanda indebærer  et brud på Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 om forbuddet mod tortur og anden umenneskelig eller nedværdigende behandling. Domstolen har alene fastslået, at klageren, altså asylansøgeren, skal have sin igangværende sag afgjort endeligt ved britiske domstole, før myndighederne eventuelt kan sende ham til Rwanda. Domstolen har med andre ord ’trukket i håndbremsen’ i forhold til Storbritanniens overførsel nu og her, da en sådan ville indebære en reel risiko for alvorlig og irreversibel skade for asylsøgeren. I sin afgørelse lagde Domstolen blandt andet vægt på bekymringer udtrykt af FN's højkommissær for flygtninge (UNHCR) om, at asylansøgere, der overføres fra Storbritannien til Rwanda, ikke vil have adgang til retfærdige og effektive procedurer for fastlæggelse af flygtningestatus.

Den britiske regering lader til at være stålsat på at gennemføre deportationsplanerne, som de mener vil have en afskrækkende effekt og dermed reducere tilstrømningen af asylansøgere.

- Er Storbritannien på vej ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention?

Det har været drøftet igennem mange år blandt konservative, britiske politikere. Blandt andet blev det foreslået af daværende premierminister Theresa May i 2016. Med sidste uges afgørelse fra Strasbourg har debatten om udtræden af konventionen fået ny vind i sejlene. Premierminister Boris Johnson kom selv ind på muligheden i kølvandet på afgørelsen. Der er imidlertid delte meninger i Westminster om, hvorvidt Johnsons udsagn er spil for »det konservative galleri«, eller om regeringen seriøst overvejer at trække sig fra konventionen. Toneangivende politiske iagttagere mener dog ifølge blandt andet internetmediet Politico, at det er usandsynligt at Storbritannien vil melde sig ud.

 

Danske konsekvenser

- Hvad er konsekvenserne for den danske regerings Rwanda-projekt?

Den danske regering følger formentlig nøje udviklingen i Storbritannien. Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad har meldt ud, at den danske regering fortsætter med sine planer. Risikoen for menneskerettighedskrænkelser i Rwanda er principielt den samme, uanset om det er Storbritannien eller Danmark, der overfører asylansøgerne. Det betyder, at hvis der træffes en afgørelse i Storbritannien om, at det vil stride mod Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 at overføre de pågældende, så vil dette også have relevans for danske myndigheder.

Situation vil dog kunne variere, afhængig  af overførselsaftalen, og om der bliver indgået aftaler om »diplomatiske forsikringer« med den rwandiske regering. Domstolen har tidligere accepteret sådanne diplomatiske forsikringer om, at de overførte personers menneskerettigheder vil blive respekteret af modtagerlandet, men der stilles meget skrappe krav til sådanne aftaler. Det vil blandt andet kræves, at der eksisterer – eller etableres – en effektiv, uafhængig monitoreringsmekanisme, som regelmæssigt kan overvåge, at de overførte personer bliver behandlet humant. Da der næppe er nogen rwandisk mekanisme, som kan opfylde denne forpligtelse, så vil det kræve at en britisk mekanisme udøver denne opgave – på flere tusind kilometers afstand, hvilket er vanskeligt at forestille sig.

- Kan menneskerettighedsdomstolen gribe ind på samme måde, når Danmark har sit første fly klar på startbanen?

Det afhænger af retsgrundlaget for overførslen og om der foreligger en overhængende risiko for, at asylsøgerne vil lide alvorlig skade ved en overførsel. Men principielt: ja.

- Siger afgørelsen fra Strasbourg noget om, hvorvidt den danske regering har ret eller uret, når den siger, at planen om et asyl-modtagecenter uden for EU kan realiseres inden for rammerne af Danmarks konventionsmæssige forpligtelser?

Nej.  Domstolen har ikke taget stilling til, hvorvidt en overførsel vil være i strid med menneskerettighedskonventionen eller ej.

- Kan Danmark melde sig ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvis regeringen ikke bryder sig om afgørelser fra Strasbourg?

Det kan den nuværende mindretalsregering ikke gøre ensidigt. Det vil kræve et flertal i Folketinget. Der er ikke noget i udtalelser fra de såkaldte regeringsbærende partier i Danmark, der tyder på, at de skulle ønske et brud med menneskerettighedskonventionen og Europarådet. En udtræden af konventionen er i øvrigt ikke helt ligetil, fordi den formentlig vil rejse spørgsmålet om, hvorvidt Danmark kan fortsætte som medlem af EU. Traktaten om Den Europæiske Union henviser nemlig til de rettigheder, der er garanteret i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Sagen stiller sig selvfølgelig anderledes for Storbritannien, som ikke længere er medlem af EU.