Dutertes krig mod narko satte blivende spor i fattigt kvarter i Manila

 

DIGNITY’s seniorforsker Steffen Bo Jensen har sammen med en filippinsk kollega foretaget nærstudier i et udsat byområde i Filippinerne

Krigen mod narko, som blev iværksat i 2016 af den nu forhenværende filippinske præsident Rodrigo Duterte, har haft blivende negative konsekvenser for trygheden, tilliden til myndighederne og den gensidige tillid mellem indbyggerne.

Det vurderer DIGNITY-seniorforsker og professor ved Aalborg Universitet Steffen Bo Jensen. Sammen med sin forskerkollega Karl Hapal, der er ansat på University of the Philippines i Quezon City, har han netop udgivet bogen Communal Intimacy and the Violence of Politics.

I bogen zoomer de to forfattere ind på det fattige bykvarter Bagong Silang i det nordlige Stor-Manila og beskriver de massive konsekvenser, som præsidentens krig mod narko har haft for området, hvor omkring en kvart million, overvejende fattige, mennesker lever.

»Hundredvis af mennesker i Bagong Silang er dræbt af politiet, fordi de stod på myndighedernes watch lists og var mistænkt for at være drug personalities. Alligevel viste en undersøgelse, foretaget mens krigen mod narko var på sit højeste, at over 80 procent af indbyggerne i bydelen støttede denne krig, selv om de selv risikerede at blive ofre for den«, fortæller Steffen Bo Jensen.

Metoderne i den filippinske krig mod narko har bygget på en filippinsk tradition tilbage fra diktatoren Ferdinand Marcos Sr.’s dage, hvor man søger at løse samfundsproblemer ved at dræbe de mennesker, man anser for at være ondets rod. Under krigen mod narko bidrog de lokale myndigheder med opstillingen af de såkaldte watch lists (i folkemunde også kill lists) over mennesker, der angiveligt var involveret i miljøet omkring handel med og brug af crystal meth – methamfetamin, der i Filippinerne er kendt som shabu.

Krav om løsepenge

Politiets drab og tilfangetagning med krav om løsepenge ramte imidlertid ikke alene mennesker med tilknytning til narkotikamiljøet. Præsidentens erklærede krig mod narko gav mange mennesker lejlighed til at gøre private regnskaber op gennem angiveri – også af helt uskyldige borgere. Samtidig kunne politifolk bruge legitimeringen af den brutale fremfærd til at berige sig gennem krav om løsepenge.

Steffen Bo Jensen (foto) begyndte sit feltarbejde i Filippinerne allerede i 2008 og boede blandt andet et halvt år i Bagong Silang i 2009-10:

»Dengang var fornemmelsen, at Filippinerne var på vej det rigtige sted hen. Men efter Dutertes sejr ved præsidentvalget i 2016 og hans krigserklæring mod narko eskalerede politivolden«, siger han.

Steffen Bo Jensen har erfaring fra feltstudier i andre fattige byområder – blandt andet i Sydafrika. Men han vurderer ikke, at narkotikaproblemerne var eller er specielt udtalte i Filippinerne eller Bagong Silang, når han sammenligner med andre områder, hvor han har arbejdet.

»Faktisk opfattede jeg, da jeg i første omgang boede i Bagong Silang, stedet som ret trygt. Men op til præsidentvalget i 2016 lykkedes det Duterte at vække en latent anxiety, en sovende bekymring, i vælgerbefolkningen med påstanden om, at Filippinerne havde et enormt narkoproblem, som der skulle føres krig imod«, siger Steffen Bo Jensen.

Bydelen blev mindre tryg

Krigen mod narko kulminerede i årene 2016-18. Alene i Bagong Silang blev flere hundrede mennesker slået ihjel af politiet, fordi de – berettiget eller ej – var opført på listerne som drug personalities. Og i dag er bydelen mindre tryg at være i.

»I Bagong Silang bor indbyggerne ufatteligt tæt på hinanden. Det giver en intimitet. De har en enorm grad af viden om hinanden, men krigen mod narko og angiveriet har haft alvorlige følger for det, der ellers er fattige menneskers største styrke – nemlig sammenholdet«, siger Steffen Bo Jensen.

Ved det filippinske præsidentvalg i starten af maj 2022 blev Ferdinand Marcos Jr., søn af landets afdøde diktator Ferdinand Marcos Sr., valgt til præsident. Ifølge Steffen Bo Jensen vil krigen mod narko ikke blive genoptaget med samme intensitet som i Dutertes første par år som præsident:

»Krigen mod narko er ikke en blomst, der har vokset i Marcos’ have, så jeg forventer ikke, at han vil videreføre krigen mod narko på samme måde. Det betyder dog ikke at staten vil holde op med at slå folk ihjel. Ikke mindst volden mod aktivister og politiske modstandere har været stigende og kan meget vel blive intensiveret under Marcos, som i den grad er elitens mand. Eliten i Filippinerne har altid beskyttet sig med vold mod alle angreb på deres privilegier«, siger Steffen Bo Jensen.

Steffen Bo Jensen arbejder stadig i Bagong Silang med lokale partnere på et projekt om unges vej gennem retsvæsenet og har sammen andre udgivet en rapport om, hvordan statsvold påvirker familier blandt andet i Filippinerne.

Steffen Bo Jensen og Karl Hapal: Communal Intimacy and the Violence of Politics – Understanding the War on Drugs in Bagong Silang, Philippines. Udgivet på Cornell University Press. 204 sider. Læs mere om bogen her.

Foto fra Bagong Silang (øverst) er taget af Jayneca Reyes.