Danmark til eksamen i menneskerettigheder

I 2021 er det for tredje gang Danmarks tur til at få de menneskeretlige forhold kigget efter i sømmene. Det sker i FN’s Menneskerettighedsråd som led i den såkaldte Universelle Periodiske Bedømmelse, på engelsk kendt som UPR eller Universal Periodic Review.

FN’s eftersyn af menneskerettighederne i medlemslandene gennemføres i en cyklus, så hvert land står for tur omtrent hvert femte år. Ved den seneste UPR i 2016 gav FN’s Menneskerettighedsråd 199 anbefalinger til Danmark, hvoraf regeringen accepterede de 122.

Som led i UPR-processen afgiver civilsamfundsorganisationer i de undersøgte lande udtalelser om de områder, hvor de mener, at landene skal blive bedre til at overholde menneskerettighederne. DIGNITY er koordinator på den gruppe civilsamfundsorganisationer, der giver input, og sammen med 25 andre organisationer har DIGNITY derfor nu sendt 41 anbefalinger af sted til FN på en række forskellige områder.

Ud over de generelle forhold omkring Danmarks overholdelse af menneskerettighederne, som de er fastlagt i forskellige FN-konventioner og i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, er en del mærkesager fra DIGNITY’s arbejdsområder med. Nogle af dem er:

  • Tvang i psykiatrien
  • Strafcelle i fængslerne
  • Forholdene på Udlændingecenter Ellebæk

Tvang i psykiatrien

Tvang er udbredt i psykiatrien i Danmark – både over for børn og voksne. Hvert år underkastes næsten 6.000 psykiatriske patienter tvang i form af tvangsindlæggelser, bæltefiksering eller tvangsmedicinering. De udgør en fjerdedel af alle psykiatriske patienter. De seneste år er der sket et fald i anvendelsen af bæltefiksering. Til gengæld er der en stigning i tilfælde, hvor akut beroligende medicin gives ved magtanvendelse.

Trods det generelle fald i anvendelsen af bæltefiksering har der de senere år være eksempler på, at patienter var bæltefikseret i månedsvis. Europarådets Anti-Torturkomité CPT konstaterede i starten af 2020, at det var ”fuldstændig uacceptabelt”, at to patienter, der afventede overførsel til Sikringsafdelingen i Slagelse, var fastspændt i henholdsvis 10 og 13 måneder. Danmark blev i september 2020 dømt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg i en sag, hvor en patient var fastspændt i 23 timer i forbindelse med en psykiatrisk behandlingsdom, fordi det ikke i tide blev vurderet, om patienten var til fare for sig selv eller andre.

DIGNITY mener: Lovgivningen bør ændres, så tvang i psykiatrien begrænses, kun anvendes som en sidste udvej og i så fald så kortvarigt som muligt. Enhver form for tvang, der kan føre til umenneskelig eller nedværdigende behandling, skal forbydes. Psykiatrisk personale skal trænes i at forebygge og forhindre umenneskelig og nedværdigende behandling. Personalemangel må aldrig resultere i bæltefiksering af psykiatriske patienter, og én form for tvang skal ikke bare erstattes af en anden.

Strafcelle

Over de sidste tyve år er der sket en dramatisk stigning i brugen af isolation som straf i danske fængsler – også kendt som strafcelle.

I 2019 blev indsatte i 4.422 tilfælde sat i strafcelle. Heraf varede 705 af tilfældene i mere end 14 dage. For kun fem år siden var det tal syv. Af FN’s standarder for behandling af indsatte i fængsler, de såkaldte Mandela-regler, fremgår det ellers, at strafcelle aldrig må vare i mere end 15 på hinanden følgende dage for voksne, og det må slet ikke bruges i sager om børn og unge. Den danske straffuldbyrdelseslov giver dog mulighed for at ikende strafcelle i op til fire uger for begge grupper. En række skærpelser af straffuldbyrdelsesloven har inden for de senere år desværre ført til en øget brug af strafcelle.

Langvarige ophold i strafcelle har kendte og potentielt stærkt skadelige sundhedsmæssige konsekvenser, heriblandt øget risiko for depression, angst, selvskade og selvmord. Derudover kan strafcelle skade fængselspersonalets mulighed for at skabe de relationer til de indsatte, som er så vigtige for resocialiseringen og forebyggelsen af ny kriminalitet.

DIGNITY mener: Danmark bør forbyde brug af strafcelle til unge under 18 og ændre lovgivningen, så det kun er muligt at isolere voksne indsatte i maksimalt 15 dage.

Udlændingecenter Ellebæk

Kriminalforsorgen driver Udlændingecenter Ellebæk i Nordsjælland. I Ellebæk sidder frihedsberøvede udlændinge efter retskendelse – enten fordi myndighederne ønsker at fastholde dem, indtil de kan sendes ud af landet, eller for med frihedsberøvelsen at “motivere” (dvs. lægge pres på) dem for at få dem til at forlade Danmark “frivilligt”.

De frihedsberøvede sidder ikke i Ellebæk, fordi de har gjort noget kriminelt, men alene fordi de ikke umiddelbart kan sendes ud af landet. Selv om Ellebæk ikke er et fængsel, ligner forholdene meget forholdene i et fængsel.

I Ellebæk må de frihedsberøvede for eksempel ikke have egne mobiltelefoner. De straffes med isolation, hvis de pågribes med en skjult telefon. De fysiske forhold på Ellebæk er blevet kritiseret flere gange af Folketingets Ombudsmand. Kritik har desuden været rejst både fra det danske civilsamfund og blandt andet FN’s Anti-Torturkomité, CAT. I 2020 fremsatte Europarådets Anti-Torturkomité, CPT, en lang række kritikpunkter rettet mod det strenge regime og de dårlige fysiske rammer i Ellebæk. En række fysiske forhold er forbedret siden CPT’s besøg i 2019, men det grundlæggende strenge og fængselslignende regime i Ellebæk er fastholdt.

DIGNITY mener: Danmark skal ikke drive Udlændingecenter Ellebæk som et fængsel, da der ikke er tale om kriminelle, men om mennesker, som har fået afslag på asyl. Vi skal sikre, at leveforholdene er ordentlige, og at Danmark lever op til sine internationale forpligtelser til at forebygge umenneskelig behandling.

Generelt om Danmarks overholdelse af menneskerettighederne

Anbefalingerne fra den samlede gruppe af 26 civilsamfundsorganisationer spænder vidt.

Fra området for civile og politiske rettigheder over økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder til rettigheder for specifikke grupper som kvinder, børn og flygtninge. Desuden tages en del tværgående emner op, som handler om, hvordan Danmark generelt overholder sine forpligtelser og sørger for tilstrækkelig økonomisk støtte og gennemsigtighed.

Samlet set er der 41 anbefalinger, hvor mange af dem går igen fra den sidste menneskerettighedseksamen i 2016, men der er også kommet en del flere ting til.

Overordnet tegner der sig et bekymrende billede af en manglende vilje til at følge op på kritik fra internationale instanser – både fra FN’s Menneskerettighedsråd, men også fra FN’s Komité for Økonomiske og Sociale Rettigheder, som kom med en skarp kritik af Danmark sidste år. Samtidig er det ikke praksis i Danmark, at man vurderer konsekvenserne på samtlige menneskerettighedsområder i forbindelse med ny lovgivning.

DIGNITY mener: Danmark vil gerne ses som en forkæmper for menneskerettighederne i både udenrigs- og udviklingsarbejdet. Det kræver, at vi også sørger for at feje for egen dør og overholder de menneskeretlige standarder, vi selv har forpligtet os på. Vi skal som minimum følge de anbefalinger, vi får fra internationale menneskerettighedsinstanser, og samtidig indføre bedre muligheder for opfølgning og sikre overholdelsen af menneskerettighederne, når Folketinget vedtager nye love.

Læs hele rapporten fra de 26 civilsamfundsorganisationer her.

Din støtte er med til at gøre en forskel for torturoverlevere